Den stigende mængde af vand udløste sidste år en sluse og et nyskabende byrum for vejlenserne. (Foto: Signe Laursen)
Vejle lancerede, som Europas første by, en nytænkende strategi, der skal forberede byen på fremtidige udfordringer tilbage i marts 2016. Nu fortæller kvinden i spidsen for projektet, at Vejle er mere end med, i forhold til den fremlagte plan for mødet med fremtidens udfordringer.
Af Signe Laursen
I august åbnede Resilience House, i november 2016 blev slusen i Vejle indviet og på tegnebrættet er en ”supercykelsti”, der skal forbinde Fjordbyen og Vestbyen med banegården og campusområdet. Alt sammen er helt synlige eksempler på, hvad Vejles medlemskab af det globale netværk ”100 Resilient Cities” betyder for den almindelige vejlenser.
Hele idéen bag 100 Resilient Cities er, at nationalstaterne ikke kan løse alle verdens udfordringer alene, og at byerne i højere grad skal være en del af nytænkningen i mødet med små og store samfundsudfordringer.
Vejle er i fint selskab med byer som New York, Rio De Janeiro og Sydney i det globale netværk, der er skabt af Rockefeller Fonden, som i alt involverer 100 storbyer verden. Samarbejdet er både frugtbart og forpligtende.
Gevinsten er eksperter
Vejle forpligter sig til at tænke i resilient byudvikling, som betyder, at der fokuseres på at skabe en bæredygtig by, ved at se potentialet i udfordringer, skabe nye løsninger og i sidste ende dele erfaringerne med resten af verden.
Som gevinst får Vejle vejledning af internationale, kompetente eksperter, der guider og vejleder i byens søgen på at skabe den mest effektive udvikling, og samtidigt minimere omkostninger og risicis i fremtiden.
”Både politisk og administrativt har vi muligheden for at gøre noget i byrummet med mere power, end vi ellers ville have haft, fordi vi er en del af et så unikt netværk, og har adgang til nogle særlige byudviklingseksperter,” siger Ulla Varnskov, Chief Resillience Officer i Vejle.
Vejle er et laboratorie
I Vejle Kommune forsøger man derfor at stille skarpt på, hvad det er for nogle udfordringer som byen har. Er der omstændigheder, der langsomt stresser byen, eksempelvis stigende arbejdsløshed eller øget immigration, eller er det ”choks,” som sker lynhurtigt f.eks. oversvømmelser, for i sidste ende at undersøge potentialet i udfordringen og sætte ind med en indsats. Den stigende mængde af vand udløste sidste år en sluse og et nyskabende byrum for vejlenserne.
”Byerne kan være laboratorier, og prøve nogle ting af, som man ikke kan afprøve på nationalstatsniveau,” siger Ulla Varnskov.
Vejlenserne skal ikke spejde længe efter de tiltag, der er affødt af tankerne bag 100 Resilient Cities. Ulla Varnskov håber, at borgerne også i fremtiden kommer til at kunne mærke, at de er en del af en by, der forsøger at forberede sig innovativt på fremtidens udfordringer. Men det bør ikke kunne mærkes økonomisk.
”Det er ikke en ekstraudgift for borgerne, fordi alle de problemstillinger vi forholder os til, er udfordringer, vi alligevel skulle have forholdt os til,” siger Ulla Varnskov.