Bykirken er en frikirke i Vejle med ca. 200 medlemmer. Frikirken oplever vækst i medlemstallet, hvilket ifølge kirkens præst skyldes en høj grad af involvering og et stærkt fællesskab. Foto: Lasse Danielsen.
Folkekirkens medlemstal er stødt faldende over hele landet, og sådan har udviklingen været i mange år. Alligevel oplever lokal frikirke i Vejle fremgang i medlemstallet ved at tilbyde fællesskab og involvering.
Af Lasse Danielsen
I de seneste mange år har folkekirken herhjemme oplevet et løbende fald i antallet af medlemmer. Alene siden 2011 er andelen af indbyggerne, som har meldt sig ud af folkekirken, vokset med 4,5 procentpoint, så det nu 24,1 procent af den danske befolkning, der ikke er medlem.
Denne tendens er også at finde i Vejle kommune, hvor stigningen er 4,7 procentpoint fra 2011 til i dag. I Vejle skyldes det flere faktorer ifølge Tonny Jacobsen, der har skrevet en bog om kirkens udfordringer.
”I Vejle har vi fået en vis befolkningsdel fra muslimske lande, og de er jo ikke medlemmer af folkekirken. Men der er også en tendens til, at de nyere generationer ikke føler nogen umiddelbar tilknytning til folkekirken,” siger Tonny Jacobsen.
Hvis udviklingen fortsætter, vil det snart være hver 4. vejlenser, som ikke er medlem af folkekirken. Illustration: Lasse Danielsen
Mere fællesskab og involvering giver engagement
Tonny Jacobsen arbejder til dagligt som præst i frikirken Bykirken i Vejle. Her oplever de, modsat folkekirkerne, at flere sæder er fyldte til gudstjenesterne og flere medlemmer kommer til. Og ifølge Tonny Jacobsen er det ikke kun troen i sig selv, der får folk til at komme i Bykirken.
”Vi prøver at involvere folk mere i kirken. Gudstjeneste er efter min forståelse fællesskab. Det handler om at mødes og have et fællesskab om troen,” siger Tonny Jacobsen.
Bykirken styres af frivillige fra lokalområdet, hvilket betyder, at medlemmerne har mulighed for at få indflydelse på kirken.
Kirkegængere har for lidt at sige
28-årige Aleksander Asmussen valgte for tre år siden folkekirken fra og meldte sig i stedet ind i den lokal frimenighed, Frimenigheden Broen. Den kristne tro var ikke forsvundet, men han manglede en større grad af involvering i kirken.
”Jeg synes, der mangler involvering i folkekirken. Det er primært de ansatte, der løser opgaverne. Derfor er der begrænsede muligheder for at få indflydelse eller komme med alternative forslag”, siger Aleksander Asmussen.
I frimenigheden kan han selv være med til at træffe beslutninger, og det er noget, som giver pluspoint.
”I en frimenighed er der mere frihed til selv at bestemme nogle ting, såsom musikken til gudstjenester for eksempel,” siger Aleksander Asmussen.
Tonny Jacobsen tror ligeledes, at et øget fokus på fællesskab og mere mulighed for at involvere sig i sin lokale kirke vil kunne hjælpe på at beholde danskerne i folkekirken.