I 70’erne gik mellem 10-20 procent af vælgernes stemmer til lokallistepartier ved kommunalvalgene. I dag er det blot 4,5 procent, siger Roger Buch. Foto: Scanpix
Selvom de fleste lokallister er bevidste om, at sandsynligheden for at få indflydelse i den lokale kommune er minimal, holder det ikke listerne tilbage fra at stille op. De, der alligevel stiller op, gør det for at protestere, siger valgforsker.
Af Laura Bitte Rossau
Ved forrige kommunalvalg havde Vejle Kommune kun fire lokallister på stemmesedlen. Der er endnu ikke offentliggjort kandidater til kommunalvalget i år, men ifølge Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vil vi højst sandsynligt ikke se flere i år.
”Rigtig mange lokallister har indset, at de klarede sig skidt og var meget langt fra at blive valgt ind. Og det er på trods af, at mange logiske elementer peger på, at det ville give mening med flere lokallister i år, som for eksempel de mange lukninger af skoler og nedskæringer, der har været i denne valgperiode,” siger han.
Holdninger der ikke passer med de andres
Karsten Holt Larsen har stiftet lokalpartiet Danmark Først, og stiller for anden gang op til kommunalvalg i Vejle Kommune. Han er bevidst om, at han højst sandsynligt ikke får samme indflydelse som et allerede etableret parti med flere år på bagen.
”De landsdækkende partier kan ikke varetage mine interesser. Jeg har mine egne holdninger, og de kan ikke forenes med de partier, der kan få mere indflydelse end mit parti,” siger Karsten Holt Larsen, hvis eneste medlem indtil videre er ham selv.
Flere valgplakater til mere areal
Roger Buch forklarer, at kommunalreformen fra 2007 også har været en afgørende faktor for, at der ikke længere ses lige så mange lokallister i landets kommuner. Kommunalreformen resulterede blandt andet i, at mange kommuner blev lagt sammen, og derved fik et større geografisk areal.
”Hvor man før havde en lille kommune, var opgaven at hænge valgplakater op langt mere overskueligt. Derudover er det også sværere at finde politisk base i et stort fællesskab, fremfor de mindre der var før kommunernes sammenlægning,” siger Roger Buch.
Vil alligevel protestere
Ifølge Roger Buch opstår der alligevel lokalister, selvom langt de fleste er bevidste om deres dårlige chancer for at blive valgt, fordi de gerne vil vise, at de har en sag, de kæmper for. Og det er netop det, Karsten Holt Larsen vil. Han siger selv, at hans parti består af kontroversielle holdninger.
”Jeg ved jo godt, jeg nok overhovedet ikke får indflydelse, men jeg har det bedre med, at jeg prøver at stille op til valget i stedet for ikke at gøre det,” siger han.
Kommunalvalget bliver afholdt den 21. november i år.